INVITATION TIL STOR KURSUSBEGIVENHED MED WAYNE TOPPING

Gå ikke glip af denne enestående chance for at møde en af de helt store ikoner inden for kinesiologien. Igennem de sidste 20 år har Wayne Topping bragt mange af sine nyudviklede kurser til min skole i Vejle. Det har været utroligt inspirerende hver gang. Da jeg gerne vil arrangere en helt speciel begivenhed i mit sidste år med kurser i Vejle, er mit valg faldet på Wayne Topping.

Det er lykkedes mig at få Wayne Topping til at komme til Vejle d. 23.-24 august for at undervise i sit opdaterede kursus i Test af kosttilskud, med den engelske titel er Nutritional Testing.

 

Wayne Topping skriver: “The Nutritional testing workshop has been accepted internationally. It has been approved by the Personal Development School of the IKC. It is also part of the Touch for Health diploma in New Zealand. They selected it because they found it to be superior to anything else out there in the kinesiology world on nutrition.

 

Wayne har tidligere undervist i dette kursus på Kinesiologiskolen i Vejle. Dengang var det et endagskursus med meget indhold, og jeg blev efterfølgende instruktør i kurset.

Wayne har gennem de sidste år udvidet kurset med en ekstra dag og ca. 80 % af tiden bruges nu til at teste på disse 2 kursusdage, hvilket giver en meget større sikkerhed i at kunne bruge materialet efter kurset. I vil få en stor baggrund for at kunne teste kosttilskud ind på en meget grundig måde. Forudsætning for at deltage er KA IV/TFH. Det er et meget vigtigt kursus også for alle kinesiologer med de videregående kurser, når klienter har brug for kosttilskud.

 

Kursusindhold:

Wayne har opdateret manualen til kurset med en ny og fin introduktion og skrevet uddybende forklaringer til nogle af emnerne. Manualen er udvidet med nogle meget omfattende og overskuelige oversigter over: Specifikke beskrivelser af organrefleksernes placering, en oversigt over hvilke organreflekser og hvilke muskler fra KA, der kan afbalanceres med hvilke vitaminer og mineraler.

Efter afslutningen af gennemgangen af alle de elementer, der indgår i kurset, har Wayne indsat et afsnit på 6 sider med anvendelsesmuligheder og sammenfattende forklaringer til testene i kursusmanualen. Han har også givet sidehenvisninger til dem, så man nemt kan få et virkeligt godt overblik over stoffet. Det er ganske imponerende, og meget pædagogisk sat op. Efter det følger der 6 appendikser.

De 4 vigtigste er: A.Organbeskrivelser, B. Beskrivelse af vitaminer og mineraler. C. Indeks over vitaminer og mineraler i forhold til deres funktioner og tegn på underskud på dem. D. Indeks over vitaminer og mineraler i forhold til deres naturlige kilder. Den opdaterede manual er meget bedre at arbejde med i klinikken end den første.


Oversigt over emner

Waynes nulstillingstest til dette kursus

Punkttest af forskellige typer af væv, og hvordan man kan finde ud af, om ubalancerne er relateret.

Der indgår en specifik responstest, som viser, hvordan man kan finde det mest gavnlige kosttilskud til en given ubalance og en BRT (en hjernerespons test), som viser, om man kan håndtere det, der er testet som gavnligt for en ubalance.

På kurset arbejdes der med, hvordan man kan bruge organreflekspunkter til at bestemme kosttilskud, man lærer at bruge en prioriteringsscreenings test, som i slutningen af en test kan vise, om kroppen både kan håndtere og have gavn af de fundne kosttilskud.

Der indgår materiale om belastning af toksiner, test for sensitivitet, test af luftkvaliteten, en doseringstest og en prioriteringstest for, hvordan man finder det bedste tilskud af f. eks Calcium eller B-kompleks, når der gives flere muligheder inden for den samme kategori.

Jeg oversætter den opdaterede udgave af kursusmanualen, så I får bogen på dansk. Wayne taler et meget letforståeligt engelsk, og jeg vil oversætte løbende på kurset. Således skulle der ikke være forståelsesproblemer.

 

Kurset vil finde sted på:

Hotel Hedegaarden, Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle, www.hotel-hedegaarden.dk -nærmeste afkørsel er Vejle Nord.

Værelser kan lejes for 650 for et enkeltværelse og 750 for et dobbeltværelse. Bestilles på hotel@hotel-hedegaarden.dk. Ved reservation er det vigtigt at oplyse kursusdato, arrangør: Kinesiologiskolen i Vejle, booking nr.:89016.  Det skal I gøre for at opnå den værelsesrabat, som jeg har forhandlet mig til på Jeres vegne. Der er fri parkering på stedet.

Tidspunkt: Søndag d. 23. august fra 9.30 – 17.30 og mandag d. 24 fra 9-17. Der er en meget fin morgenbuffet en time før kursusstart. Kom endelig ikke for sent til den!

Pris: for kurset 3750 kr. inklusiv forplejning plus 250 kr. for den nye manual

Hvis du har specielle ønsker til maden såsom vegetarisk, vegansk og/eller glutenfri, bedes du give mig besked senest d. 16. august.

Forplejningen består af en lækker morgenbuffet, som I har adgang til i en time (søndag fra kl. 8.30, mandag fra kl. 8)

Formiddag: Kaffe, te, isvand og frugt

Kl. 12. Konferencefrokost incl. 1 vand

Kl. 14.30 Eftermiddagskage og en snack

I kan allerede nu sikre jer en plads på kurset med en tilmelding på mail til:

edel18@gmail.com  /  kinesiologiskolevejle@gmail.com

Tilmelding gerne snarest og senest 1. juli


Kærlig hilsen
Edel   

PS. I vil få flere praktiske oplysninger i slutningen af juni med hensyn til indbetaling af depositum m.m. Hvis I har spørgsmål til mig, kan I enten ringe på 27 77 13 16 eller skrive til mig på min mail. Det er mest sikkert at bruge edel18@gmail.com. Jeg er i USA hos min datter og hendes familie fra 15. maj og til 6. juni

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk