Kurser med Philip Rafferty

Ved Edel Hovgaard

Denne sommers store begivenhed har været Philip Raffertys kursus i Kinergetics i Vejle i den første uge af sommerferien med et efterfølgende BNT kursus i København, som jeg fik arrangeret i samarbejde med Birgit Nielsen. Alle var så ovenud begejstret for BNT kurset, at Philip blev overtalt til at komme tilbage i september for også at holde kurset i Kinergetics i København, som Birgit tog sig af, og vi fik også arrangeret nogle behandlingsdage i København, Århus og Vejle. Her var det utroligt spændende for mig at følge hans behandlinger hjemme hos mig og se ham udøve mirakel på mirakel. Mens han var hos mig, blev der en aften optaget 11 behandlinger med henblik på at få det lagt ud på Youtube, hvor du nu kan se nogle af de sessioner, han havde her i Vejle.

Philip Rafferty har udviklet 3 meget imponerende kursusforløb, som er vidt forskellige: Kinergetics, Reset, og BNT.  Kinergetics blev udviklet i starten af 90erne, og det har han formidlet til mere end 20.000 mennesker i 20 lande, og materialet er allerede blevet oversat til 5 sprog. Senere udviklede han RESET kurserne, som vi har fået præsenteret i Vejle i foråret 2013 både af Wayne Topping og Dagmar Steffan fra München.
Reset kan udføres som et selvhjælpsprogram, og teknikkerne fra det indgår i både BNT og Kinergetics. Vi kunne se under Philips besøg, hvilke kæmpe resultater han fik ved at afbalancere kursusdeltagerne med en kombination af de 3 systemer. BNT er det sidste skud på stammen.

Philip vil i fremtiden koncentrere sig om andre temaer, så han vil for sidste gang selv afholde de 3 første kurser i Kinergetics på Castbjerggård nær Vejle fra d.14.-19. maj 2015. Hvis man ønsker at tage disse kurser i fremtiden, vil det ikke blive hos Philip selv.

Han vil her i Vejle gøre hele kursusforløbet færdig i Kinergetics, så han d. 27.-30. juni i 2015 afholder Kinergetics 4 og 6.

I 2016 vil han komme tilbage for at undervise i Kinergetics 5 + det afsluttende trin: Masterclass, hvilket også vil blive i Vejle. Alle kan stadigvæk nå at få hele Kinergetics pakken hos mesteren selv, hvis I melder jer til kurset i maj, hvorpå I kan gøre hele uddannelsen færdig her i Vejle.

Kinergetics kurserne koster 2000 kr. pr modul og et oversat kompendium til hvert modul 150 kr.
Vi har endnu ikke fået prisen for kurset i Reset i Århus d. 11. maj

Jeg har aftalt et nyt kursus i BNT i Vejle d. 4. juli, og Philip vil igen give afbalanceringer her i huset 1.-3. og 5. juli.

Plan for Philips aktiviteter i 2015:

Kursus i København i BNT 9. maj 9-17. (Se omtale af kurset i Vejle d. 4. juli nedenunder)

Kursus i Århus i Reset 11. maj kl. 14-18

Kinergetics I-III på Castbjerggaard, nær Hedensted i Vejle området:

Kinergetics, modul I, 14.-15. maj
Her gennemgås de basale teknikker, som blandt andet består af brug af fingermodeller, selvtest og en ”hurtigt fix teknik, som afbalancerer energiubalancer på blot nogle få minutter, og du lærer også, hvordan man kan ”stakke” ubalancer ind i kæben.
Afbalancering af elektrolytter, hjerneintegration, hydrering, smerter, stress, sensitivitet og TMJ

Kinergetics, modul II, 16.-17. maj
Afbalancering af chakra/emotioner eller trossystemer, coccyx, hypertone muskler, spenoid knoglen og undertrykte ubalancer i TMJ og synet. Formatering af læring (learn formatting) som vil give energimæssig adgang til kroppens fysiologi med henblik på emotionelle, metafysiske eller strukturelle korrektioner

Kinergetics, modul III, 18.-19. maj
Lær hvordan du kan vurdere og korrigere fastlåste muskler, hvordan du kan isolere og teste 16 muskler, forholdet mellem meridianerne, alarmpunkter og surrogatteste. Afbalancering af affirmationer, candida, tungmetaller, forstoppelse og piskesmældsuheld

Kinergetics IV og VI i Vejle i juni. Philip har valgt at tage modul VI i 2015 for at alle på den måde kan få glæde af traumeafbalanceringerne på dette kursus så tidligt som muligt

Kinergetics modul IV, 28.-29. juni
Dette modul fokuserer meget på følelser, og der er en sand guldgrube af lister med positive affirmationer og 14 sider med scan lister til alle dele i kroppen inkluderet i materialet.
Der arbejdes med undertrykkelse af ubalancer i TMJ og kæbemusklerne, hjerneintegration, smerteafledning, sabotageprogrammer og hvordan man kan afbalancere de højere energier via chakrasystemet

Kinergetics, modul VI, 29.-30. juni
Dette kursus fokuserer meget på traumeafbalanceringer. Desuden indgår der en meget dyb afbalancering af TMJ og kæbemusklerne, en dybere afbalancering af nyrerne og hypertone celler plus udvidet materiale om chakra

BNT:  Balancing Nutrition & Toxicity, 4. juli i Vejle.
Det er et kursus, som kan tages af alle, der har TFH/Kropsafbalancering, og det omhandler blandt andet dehydrering på et dybere plan, kviksølv- og fluor belastninger, ubalance i kobber og zink og underskud på magnesium, og man lærer på kurset, hvor dybt det kan påvirke os, og hvor mange smerter man kan blive fri for ved at arbejde med en BNT afbalancering.

Philip har udviklet nogle fantastiske testmetoder og afbalanceringer inden for de omtalte områder, og på kurset i Vejle i oktober sidste år, hvor vi var 40 mennesker, var der ikke en eneste, der ikke fik givet slip på en masse smerter og ubehag, efter vi havde kørt BNT processen igennem.

BNT kurset er specielt designet til at hjælpe mennesker, der lider af kronisk træthed, fibromyalgi og arthritis. Prisen for kurset vil være 1500 kr., og det inkluderer test sæt og kursusmateriale oversat til dansk. Jeg oversætter løbende på kurset, så alle kan få det hele med.

Birgit og jeg har delt arbejdet imellem os, så Birgit står for kurserne i maj, og jeg tager mig af det, der sker i juni og juli.

Tilmelding til kurserne i maj hos Birgit Nielsen
birgit@kinese.dk

Forhåndstilmelding til kurserne i juni og juli i Vejle til mig på min hjemmeside
www.kinesiologiskole-vejle.dk  eller på mail til kinesiologiskolen@vindinggaard.dk
Edel Hovgaard

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk