Wayne Topping kursus i påskedagene – én af kinesiologernes helt store

Det var en stor oplevelse og meget lærerigt at møde Wayne Topping.

Wayne Toppings udviklede tekniker er en del af mange kurser, som kinesiologiuddannelsen bygger på, derfor var det gennem omtale af ham fra diverse kurser et must at opleve ham i virkeligheden. Igennem vores begejstring for at skulle møde ham, modtage hans viden og hensigten med hans teknikker blev alle vores forventninger indfriet i rigt mål.

Kurserne blev holdt af Kinesiologskolen i Vejle ved Edel Hovgaard. Vi opholdte os på Rosborg Gymnasium, hvor forløbet var: Aftenkursus onsdag den 12. april 2017 ”Hvordan man kan bruge akupressur til at afhjælpe fysisk ubehag og smerte” og to-dagskursus tordag og fredag den 13.-14. april ”Hvordan man overkommer modgang”.  Edel havde igen sørget omsorgsfuldt for os kursister; klarede al oversættelse af Waynes engelsk til dansk, så vi kursister ikke gik klip af detaljer og så virkelig kunne fornemmede Waynes hensigt. Edel havde også lavet aftale med Conny, der havde lavet frokost med fantastisk økologiske mad, som vi alle nød rigtig meget. Tusind tak til Edel for den store omsorg af os kursister, som vi igen havde glæden af at opleve.  

Onsdag aften var vi mere end 60 deltagere, hvor vi modtog Waynes behagelige, lærende undervisning i hans ”Akupressur til afhjælpning af ubehag og smerter”, her lærte vi om sensitiviteter/allergi, iskias/lændesubehag og maveproblemer. Vi fik gennemgået og øvet at frem teste de optimale behandlingspunker og hvilke eventuelle hjemmeøvelser udført som berøring på punkter og hvilke punkter, der ville være gavnlige at påvirke antal dage, antal gange om dagen og tid på dagen. Vi var nogle, der oplevede forløsning af ubehag allerede på kursusaftenen.

Torsdag og fredag var vi omkring 25 kurister til Waynes undervisning af følelser, ”Hvordan man overkommer modgang”. Vi startede med overordnet at se forskel på, hvordan vi mennesker oplever og håndterer modgang, og måder der gør forskellen på, hvordan vi ”overlever”. Dette bygger på psykolog Al Sieberts viden. Han har udarbejdet, hvilke indsigter der vil ændre én og gøre én bedre til at takle livets stressede situationer. Ved den første øvelse arbejdede vi eksempelvis med: Hvor er jeg nu? Jeg elsker jeg mig selv/Jeg hader jeg mig selv? Jeg fortjener at være lykkelig /Jeg fortjener at være ulykkelig. Jeg kan grine af mig selv/Jeg kan ikke grine af mig selv. Der var mange flere spørgsmål, som vi muskeltestede på og balancerede.  

Vores hårdførhed bliver let påvirket, når vi føler os fremmedgjorte, magtesløse og truet af forandringer. Vi er stærkest, når vi føler kontrol, anskuer livet som en udfordring og tager det op og engagerer os i livet og dermed blive bedre til at håndetere stress.

Øvelser var blandt andet ”Fokus på styrker” hvor vi gennemgik øvelser, herunder selvtillid. Teorien fik vi mulighed for at afprøve i praksis med øvelser demonstreret af Wayne. Jeg, Bente kan nævne mit eget eksempel med at for balanceret for angstreaktioner, når jeg skal præsentere for en forsamling. Under den enkle og korte balancering rystede jeg endnu mere, svedte og fik hjertebanken, mens jeg fik informationer ud fra et tænkt eksempel og straks efter, var jeg helt rolig og mærkede en afkøling af huden. Wayne sagde, at det er én gang i livet, at en person har brug for denne balancering. Det var så enkelt og tog ikke lang tid - men hvilket resultat, det var næsten ufatteligt, men sandt! Jeg har netop lige været til et andet arrangement, hvor jeg oplevede, at det var meget nemmere for mig at stille spørgsmål i påhør af mange mennesker, det er meget rart at have den følelse - ingen reaktioner fra kroppen og hovedet koldt og roligt!

Wayne er selv et meget senstivt, engageret menneske, der ved deling af sin fortid oplevede vi, hvor rørt, anerkendende og empatisk et menneske han er, varm og deltagende og jeg, Anne takker ham mange gang for hans rørende deltagelse i min historie.

Wayne fortalte at han har mange workshops rundt omkring i verden, blandt andet i Japan, hvor han ofte er. Vi kan håbe på at se Wayne igen en anden gang i Vejle i én af hans andre workshops. Dagene fløj af sted og godt fyldt op af alt godt fra Wayne, kursusdeltagerne og den skønne frokostbuffet tog vi afsked med Wayne med et kram.

Kommer Wayne igen til Danmark, må du endelig ikke gå glip af at opleve ham og hans kursus.

Bente Fisker og Anne Dybdahl 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk